Lars Frederiksen på 24″ CZAR

13. marts 2013

i Nyheder

Lars  Frederiksen

CZAR Lars Frederiksen klar til action

Som flere sikkert ved har Lars Frederiksen tidligere været toppen af dansk cykeltrial og en af de første på de sjove cykler uden sæde. Lars har aldrig sluppet Trial helt, han har stiftet familie  og med 2 tvillinge piger har han jo haft nok at se til :0). Lars har de sidste par år været træner på Skive cykel klub ungdomshold hvor han ofte har imponeret med teknikken fra trial. Sideløbende har Lars ofte vist sig i byerne på sin BMX hvor han har kørt Street og lavet sjov med mange andre. På opfordring lavede Lars og en kollega standup og cykeltrialopvisning til et firma arrangement hvor de efterfølgende fik masser af roser. Alt dette gjorde at de fik en snak og blev enige om at de nu igen vil gøre lidt ved trial. Lars har nu valgt at bruge mere tid på 24″ street trial og han har derfor fået den nye ECHO CZAR Street Trial som han vil lege på.  Planen er at de vil køre opvisninger  som tidligere og have samarbejde med Trialaction så vi sammen kan få bredt sporten ud til så mange som muligt. Lars bor i Skive og vil derfor sikkert være at finde i byen når solen skinner, men også Viborg er et kendt sted hvor han ofte cykler. Falder alt på plads vil Lars måske være manden der skubber gang i Trial i skive ungdomsskole, de har cykler men mangler instruktør.

Kommentarer

  1. Hvad så Lars, kører cyklen som den skal, er det bedre med 14Z tandhjul


Copyright © 2013 - TrialAction.dk. Designet af: René Sejling