Jonas Kristiansen helt i Top til Svensk mesterskab i cykeltrial.

11. maj 2013

i Nyheder

IMG_1078

Her leger Jonas lidt på MC Trial

Jonas Kristiansen gjorde det umulige til 1 afd. af det svenske mesterskab ved at slå både Nyman og Levin på hjemmebane ( svenske klipper), dog måtte han se sejren gå til Ansis Dermaks fra Letland efter omkørsel. Jonas var fra start helt med fremme og kun Dermaks var foran efter første runde, Dermaks havde 5 fejl mens Jonas havde 7 fejl, men mest overraskende havde Levin 10 prikker og Nyman 15. Herhjemme var jeg sikker på at nu ville svenskerne køre på og så komme tordnende fra baghjulet, men vi kan kun sige at Jonas bare var god idag, han var ikke til at hente og fortsatte sin fine kørsel og var på alle omgange bedre end Nyman, hvilket må siges at være fantastisk. Dermaks var på anden runde på papiret nærmest sikker vinder da han kørte 1 prik, men med et par 5ere på sidste kort viste det sig at Jonas var 100% lige med Dermaks, samme antal 0-1-2-3-5, altså omkørsel mellem dem. Levin var endnu ikke færdig så de vidste ikke om de skulle køre om 1-2 eller 2-3 pladsen da Levin kunne nå at vinde hvis han kom ind med 1 prik. Levin afleverede kortet med 3 prikker og så var han skubbet ned på 3 pladsen. Til omkørslen blev der bygget en ny sektion, og da alt jo var lige trak de lod om start rækkefølgen, her blev det Jonas som skulle starte, øv, øv. Jonas hoppede første 8½ palle høj sten fejlfri men kom så til anden svære kant, her gled cyklen i landingen og jonas inkaserede 5 straf points. Dermaks var nu klar ved sektionen, han kom også over første sten fejlfri, men var nu klar over at han bare skulle sætte en sikker fod over næste forhindring og så køre sikkert på resten af sektionen så havde han vundet. Det gjorde Dermaks og vandt så 1 afd. af SM.

Jonas skal allerede i morgen i ilden igen til 2 afd. jeg er her sikker på at Svenskerne vil gøre alt for at vaske den plet af som det gav idag da 2 udlændinge kom og bed i de svenske guldmedaljer :0) At Jonas skal køre med igen i morgen betyder jo også at han ikke er hjemme til første danske mesterskab i morgen, det er ærgeligt, men han prioterer det Svenske mesterskab for at blive bedre rustet til Junior VMsenere på året. Jonas er “kun” junior, men var altså oppe mod Eliten idag, og var altså meget tæt på at rundbarbere dem, Dermaks var sidste års VM 2er i Junior, mens Nyman og Levin er ved at være pænt med på de internationale lister, så mon ikke Jonas falder i søvn med et lille smil på læben i aften :0)

Vil du se Jonas + mange flere dygtige danske kører, kan du komme til DM 2 i Holbæk næste lørdag, her vil der være DM cykeltrial på havnen til Træskibsfestival, Nyman har meddelt at han skal ned og bide i den Danske medalje som gængæld :0)) Se også program for Træskibsfestivallen her: http://www.træskibsfestival.dk/Forside/Oplev/Cykel-trial.aspx

Et stort tilykke fra trialaction til Jonas for det fantastiske resultat.


Copyright © 2013 - TrialAction.dk. Designet af: René Sejling