Jonas Kristiansen BIU Junior Europamester

15. juli 2013

i Nyheder

EM Spanien 2013 3

Jonas giver Spaniolerne noget at tænke over før VM

Danmark er nu for alvor kommet i tale i international trial, Jonas Kristiansen leverede i går den flotteste præstation ved at vinde EM i sportens hjemland Spanien. Jonas kørte hele stævnet på kun 11 prikker og vandt med 2 fejl mindre end nummer 2. At vinde EM er en kæmpe præstation, men at gøre det I Spanien hvor de som i MC trial kan stille med flere hold i topniveau er jo fantastisk. Vi ved ikke meget om stævnet endnu, Jonas er selvfølgelig glad for sejren, personligt troede jeg også at han ville slå til da han altid er klar på første omg. hvor flere andre ofte er lidt i tvivl og fejler. Det viste sig dog at en spanioler var lige så stærk, han kørt 5 fejl på første runde mod Jonas 6 fejl. Jonas havde nævnt at det optimale på 1 omg var 4 fejl, og han strammede så op og kørte sidste runde på 5, altså tæt på det han mente var muligt. Som ekstra tillæg for den fine placering skal det siges at Jonas havde fået start som første junior, altså var det ham som skulle køre først, dette gjorde ikke opgaven lettere, men som alle ved, hvis man så bare nuller er presset jo på de som kører efterfølgende ;0)). Jonas var først i mål med samlet 11 points, han vidste at det var godt kørt men der var jo lige et par spaniolere med som også skulle i mål. Ventetiden var lang og efter 1 times tid var det så klart, Danmark har nu deres første Europamester i Cykeltrial. Et stort tillykke fra Trialaction.

I næste weekend venter 1 afd. af VM BIU også i Spanien, her satser Jonas igen på en topplacering. Vi vil selvfølgelig være klar med nyt så snart det er kørt.


Copyright © 2013 - TrialAction.dk. Designet af: René Sejling